Og så tilbage over grænsen med de helt igennem bureaukratiske regler.Efter flere timer end vi brugte på at komme til Argentina, ankome vi næsten til vores hotel. Minibussen som vi kørte i gik i stå 8-10 blokke fra vores destination. Og efter flere ihærdige startforsøg med olie til op over begge albuer, blev resten af turen tilbagelagt i taxa.Luksus at bo på hotel, når man kommer fra et telt fyldt med støv. Bad hver eneste dag. temp på over 30 grader.Karsten checker de danske hjemme sider; “Ha, der er snekaos i DK”. I tro sikkert ikke på mig, men prøv selv at undersøg det for det passer: Når jeg er på skiferie, så sner det i DK. Sidste år var jeg ikke i udlandet og der var heller ingen sne i DK. Nu er jeg meeeeeget langt væk og her er resultetet. Og sådan har det været i de sidste mange år. Ikke en gang imellem. men HVERT år. Spørg bare på mit arbejde og mit gamle arbejde. Spørg alle mine venner og de vil alle sammen sige det samme.Første aften var vi ude og male byen rød. Og det var vel også tiltrængt. Så et godt stykke op ad formiddagen dagen derpå, gik vi en tur i byen. Det er en smuk by. Utrolig velfungerende. Meget billigere end i DK men moderne og folk går pænt klædt. Meget anderledes end vi havde forventet. Vi spiste på byens fisketorv. Altså rigtige fisketorv. Ikke et indkøbscenter som i DK. Helt frisk fisk. Lækkert. Juan Carlos, vores rejseleder, undersøgte derefter mulighederne for hvad vi kunne lave de efterfølgende dage og i de næste par indlæg vil I kunne læse om vinsmagning, strandtur og klatring. Det er langt om længe lykkes mig at komme i kontakt med faldskærmsklubben. Jeg har ellers skrevet til dem lige da jeg kom til Chile, men de har først svaret nu. Så jeg håber også at nå det inden vi rejser videre mod nord.
Tilbage til Santiago
