Efter to dage i Amazonas kan jeg vist roligt sige, at så har jeg været der. Ikke fordi at det var kedeligt, for det var det bestemt ikke. Men fordi at det var hot hot hot, med en luftfugtighed nær det uendelige og helt vindstille. Det gjorde det ulideligt i en sådan grad at jeg ikke har de vilde planer for at komme tilbage. Det var to døgn hvor man bare var træt og lad og gennemblødt af sved. Jeg var ikke tør i to dage.
Men hvis man ser bort fra det, så var turen i junglen en af de ting som jeg havde set frem til og som jeg dog heller ikke fortryder.
Fra Puerto Maldonado sejlede vi tre timer op ad floden til den idylliske Cayman Lodge. Da vi havde brugt det meste af dagen på transport, var det eneste på programmet for resten af denne dag, en tur ind i regnskoven efter mørkets frembrud.
Med guiden forrest, gik vi i en tre kvarters tid hvor vi så en masse spændende insekter og andet kryb. Ens for dem alle var, ifølge guiden, at de var yderst aggressive. Selv planterne omkring os var aggressive.
Dagen efter gik vi en lang tur ind i regnskoven og endte ved en sø hvor vi sejlede lidt rundt. I søen var der både Cayman (krokodille) og piratfisk. Naturligvis ekstremt aggressive. Men det blev da også til frøer, papegøjer og andre fugle. Af større dyr var der kun lyden af vildsvin som vi skræmte væk ved at imitere lyden af en jaguar. Undervejs på hele den 16 km. lange vandretur, fortalte guiden os også om træer og buske og vi fik lov til at smage stammen af et af de mange træer som de indfødte spiser. Faktisk var det enormt interessant at høre om hvordan de indfødte bruger regnskoven i deres daglige gøren. Noget som vi burde tage mere seriøst.
Om aftenen sejlede vi op og ned ad floden for at se lidt på dyrelivet der, men det blev ikke til så meget.
Dagen efter sejlede vi tilbage til byen og tog flyet til Cuzco, hvor vi kunne tage et tiltrængt bad, få noget rent tøj på og få vasket vores nu meget svedige junglekostume.
Amazonas – et helvede eller?
