Uanset om man er til det eller ej, så skal man give sig selv en tur til Galapagos. Det er nok et af de steder i verden som jeg synes bedst om.Bang….. En væg af meget fugtig varme ramte os da vi stod ud af flyet, og inden vi nåede ind til lufthavnsbygningen var vores t-shirts nærmest gennemblødte. Der var ellers kun små 50 meter fra flyet til halvtaget som udgjorde en slags immigration for turisterne som alle skulle betale en turistskat på 100 $ for at kommer til ørene.Mens vi stod og ventede i køen kunne vi nyde synet af en leguan som gik hen over flyfeltet (forpladsen). Det var jo lige det som vi så gerne ville opleve. vilde dyr på klods hold. Det her var for vildt. Det var aldrig gået i Danmark.I løbet af de næste par timer så vi flere vilde dyr end hvad godt var. Dyr som vi i “vores” verden ville betegne som sky. Men her lever de side om side med menneskerne som de ikke er spor bange for. Nede i havnen havde 4-5 pelikaner og et par søløver taget opstilling ved det bord som fiskerne brugte til at rense fisk på. Og det skal forstås som værende meget tæt på. Altså så tæt på at fiskerne kunne røre dyrene. Samme aften og de efterfølgende 3 dage var jeg på dykkerkursus. Da jeg var den eneste som skulle undervises på engelsk, foregik det ved at jeg sad og så en video med lektionerne. Naturligvis med danske undertekster. Ja det er rigtigt. Danske undertekster. Derefter var der en kort gennemgang af stoffet i nogle små resumeprøver og så gik man hjem og læste lidt på stoffet til næste dag. Stoffet var ikke svært og efter 4 dyk med praktiske prøver samt en teoriprøve med 100% rigtige svar, kunne jeg kalde mig selv for dykker. Derefter tog vi på en 3 dage lang bådtur på en luksusbåd rundt på nogle forskellige øer. Om bord var også en naturguide som fortalte energisk om Galapagos og de forskellige øer. Om naturen, dyr og planter og også om den korruption som plager Galapagos. Det sidste var generelt tilbagevendede for alle hans foredrag. Ærgeligt at regeringen og politikerne ikke kan se alvoren i at pengene skal bruges på at konservere øerne.Nættene var svære. At bo på en båd i 3 dage er ikke lige det letteste. Heller ikke selvom vores var en katameran som burde ligge mere stabilt i vandet. Og flere af gæsterne blev da også dårlige i løbet af turen. Til gengæld kunne vi dykke fra båden, hvilket vi gjorde. Vi havde ellers hørt at man ikke kunne da det kun er tilladt fra enkelte både, men det var intet problem sagde vores ellers ganske underholdende guide, som også mente at Ecuador ville vinde VM i fodbold. Bare ærgeligt at de ikke har kvalificeret sig………Det mest spændende ved bådturen var når vi var i vandet. Ikke fordi der ikke foregik noget på land, for det gjorde der. Men der var bare så meget mere at se på i vandet. Flere gange var vi ude og snorkle og dykke og her så vi hajer, søløver, rokker, skildpader, søheste, søslanger, leguaner og tusindvis af farvefulde fisk. Og så var der lige et par legesyg pingviner. Alt sammen i meget klart azurblåt vand som var mere end 25 grader varmt og lige rundt omkring dig.Af dyr på landjorden var et af de mest fremtrædende de blåfodede suler. På engelsk: Bluefooted Boobie. Ååååhhhhh hvad mand, hvor lyder det lige sjovt når en hollænder siger det. Prøv selv. Lidt a la: De Blofote Boobes. Tilbage i byen hvorfra bådturen startede, havde vi to dage tilbage inden vi skulle hjem. Så jeg bestilte dykkerture til begge dagene. Den første dag nåede vi dårligt nok ud af havnen før at båden gik i stykker. Så vi vendte om og kom ikke ud og dykke den dag. Nå, men skidt med det, Vi dykker igen imorgen. Men tidligt næste morgen blev Chile ramt af et kraftigt jordskælv og Galapagos blev efterfølgende ramt af en tsunami som lukkede øerne fuldstændigt og dermed blev denne dags dykkertur helelrikke til noget. Læs mere om tsunamien i et anden indlæg. Dagen efter skulle vi hjem og da flytrafikken havde været indstillet dagen før, var det et kaos uden lige som mødte os i lufthavnen. Vi kom dog med flyet og skulle skifte fly på den sidste del af strækningen ind mod Quito.Jeg sad på første række lige ved siden af døren, og alle 3 stewardesser/stewarder var der også da der kort efter takeoff lød et ordentligt brag fra døren. Alene de ansigtsudtryk som kabinepersonalet havde var nok til at fortælle os at det her ikke var normalt. Gutten ved siden af mig sad og halvsov og var tæt på at panikke. Men efter en inspektion af døren og en kort snak med kaptajnen fortsatte flyvningen uden større problemer. Jeg ville ikke spørge mens vi var i luften, så da vi landede spurgte jeg en af stewardesserne om hvad der var sket og hun sagde at det var gasbeholderen som skulle puste luft i nødslisken som havde mistet sit tryk, hvilktet jeg også havde håbet at hun ville sige. Det var ihvertfald sådan det lød.Så med det adrenalinkick var vi tilbage i Quito og endnu et kapitel på turen var slut.
Galapagos med dykning, vilde dyr og tsunami
