Rio de Janeiro

Efter 9 uger i Sydamerika nåede jeg til det sidste stop inden jeg skulle hjem. Fantastiske Rio de Janeiro.
Man skulle tro at man snart havde vendet sig til varmen og den høje luftfugtighed, men det havde jeg altså ikke. Vi svedte begge som bare pokker. Turen dertil fra La Paz havde været lang og vi måtte skifte fly to gange undervejs. Altså tre flyvninger fra midnat i La Paz til formiddag i Rio. Så trætheden var vel også noget af det som gjorde varmen ulidelig. Og alligevel følte jeg mig frisk hele vejen til vores hostel. Men det var jo også Rio. Og jeg slugte alt hvad jeg så med øjnene.
Da vi planlagde og bestilte turen, lagde vi med vilje Rio sidst. Vores kontakt ved rejsebureauet havde ellers sagt at det da klart skulle ligge som det aller første da vi ellers skulle rejse på kryds af Kontinentet flere gange på turen. Han måtte da være tosset. At ødelægge formen før bjerget med en tur i Rio. Nej, så hellere krydse Sydamerika en ekstra gang. Det er sgu ikke det som ødelægger turen.På vores ankomstdag snakkede vi om at ligge et program for de dage hvor vi var i Rio, for derved at få så meget som muligt ud af dagene. Men grundet vores lange rejse dertil, ville vi egentlig ikke lave noget den dag. Men en engelsk og en fransk pige som også lige var ankommet samme dag som os, ville gerne på en sightseeing tur og vi besluttede os til at tage med. Det bragte os til den store statue af Kristus Frelseren, Cristo Redentor (POR),Crist the Redeemer (UK/US) (se billede), de fattiges ulovligt byggede gettoer, Favelaerne, den 100 meter høje Catedral de São Sebastião og den fantastiske trappe, Escadaria Selarón.En anden ting som vi meget gerne ville, var at se en fodboldkamp på det legendariske stadion Maracanã. Men da der ikke var nogen kampe mens vi var i byen, måtte vi droppe den ide.Vi havde indkvarteret os på et hostel i Ipanema kun 3 gader fra stranden, og selve kvarteret var faktisk ok, men det var det mest usle hostel som jeg nogen sinde har boet på. Det var lige præcis grunden til at jeg ikke gider at bo sådan nogle steder, men hellere vil bruge nogle ekstra penge på et hotel. Og Karsten måtte give mig ret. Det var bare ikke fedt. Men vi besluttede os alligevel for at blive der de sidste dage af turen. Det ville være for besværligt at skifte til noget andet nu da vi var kommet på plads.En sen eftermiddag tog vi til Sukkertoppen, Pão de Açucar (POR), Sugarloaf Mountain (UK/US). Med James Bond filmen Moonraker i tankerne gik jeg rundt og nød den flotte udsigt over byen og ikke mindst over lufthavnen, hvorfra Drax’s fly lettede hver anden time i filmen. Jeg var egentlig lidt skeptisk over at vi skulle derop når solen var ved at gå ned. Men efterhånden som lyset forsvandt forvandlede byen sig til et fantastisk hav af lys. Og byen ændrede udseende hver eneste sekundt, mens vi bare stod og nød det. Vi var der vel i noget der ligner 3 timer inden vi tog ned igen.Der blev også tid til en hel dag med dykning. Det var kun Karsten og jeg som var med båden ud. Men Divemasteren var fantastisk og viste os en masse marineliv som jeg ikke havde set før. Se sted lignede området et akvarie med alt det forskellige liv der var. Det var en spændende dag som også tappede på kræfterne, så vi fik begge en lur i bilen på vej hjem.Man kan ikke sige Rio de Janeiro uden også at sige Copacabana og Ipanema. De to legendariske strande skulle bare besøges. Vi brugte en dag på den ene strand og en på den anden, bare sådan for at vi kunne sige at vi havde været der. Inden vi fandt det sted hvor vi ville sidde, gik vi en tur op og ned ad stranden for at lure stemningen. Men der var ikke så meget at rafle om. Vi fandt hurtigt det rigtige sted med de flotteste samba-piger, kolde øl, lækker musik osv. Det er nok til dato de bedste strande som jeg har været på.Den sidste aften var vi i byen. Vi skulle bare fyrer den af og give den hele armen som en ordentlig afslutning på den fantastiske tur. Vi havde fået at vide at bydelen Lapa, skulle være stedet og det var det også. Folk dansede i gaderne og der var godt nok mange mennesker. Det var lige som de gange da vi var på drukferie i middelhavslandene, bare meget vildere, større, sjovere, federe og bedre på alle måder. Hvis man er til en tur i byen om aftenen, så er det Lapa man skal tage til.
Dagen efter pakkede jeg mine ting og tog en taxa ud til lufthavnen. Det var en let flyvning hjem mod Paris og videre mod København. Mens jeg skriver dette får jeg en klump i halsen over den fede tur. Hvor ville jeg dog gerne at den aldrig fik en ende.