Med sneen dryssende blidt ned fra himlen og med kun to dage igen så kan man virkeligt mærke at det snart er tid til en tur syd på. Selvom jeg ikke er ræd for sne med mine mange skiferier og bjergbestigninger så er det bare ikke sjovt når det sner i Danmark. Hvis der endelig skal være sne så skal der også være det i ordentlige mængder. Ikke bare sådan noget pjat som det vi får her hjemme. Det er bare til irritation. Næ så hellere noget sol og sommer. Og på denne tid af året finder man det bedst på den sydlige halvkugle. Så turen går endnu engang til Chile. Denne gang skal Thomas Williams samt Michael Rytz og hans kone og to børn med. Will og jeg bliver i tre uger mens familien Rytz tager hjem efter 2.
Det er egentlig først nu at jeg er begyndt at få lidt rejsefeber. Det har der ikke været skyggen af før jeg sad i toget i morges.
Det betyder også at jeg stort set ikke er begyndt at pakke endnu. Noget som jeg ellers plejer at gøre i flere dage op til en tur. Og når jeg siger pakke så er det vel mere noget med at lægge ting frem. Men det begynder jeg altså på nu.
Det meste er faktisk let. Det er jo bare sommertøj og et par lange bukser og en skjorte til hvis eller når man skal ud og spise e.l. Og så er der håndbagagen til flyveturen.
Men der er også det som jeg altid skal have med af stumper og stykker. Og den er sikker hver gang. Jeg kommer altid lige i tanke om et eller andet som jeg skal huske at lægge frem for ikke at glemme det senere. Okay, det kan godt være at det er noget som jeg kan leve uden eller som jeg kan købe dernede men jeg hader bare at vide at der er noget som jeg har glem som jeg burde have taget med.
Nå men det skal nok gå alt sammen.