På en frostklar og skyfri dag pakkede vi rygsækkene med ca. 20 kg, snørrede plasticstøvlerne og tog til det naturskønne område Hedeland ved Hedehusene. Det var koldt i starten og den eneste måde at få varmen på var derfor at gå op og ned af skibakken et par gange. Der blev også gået på andre bakker og trapperne på Amfiteateret blev besteget 10 gange. I alt en spændende dag hvor de gode minder om det at gå med en tung rygsæk vendte tilbage i form af smerter på de steder af kroppen hvor man ikke lige havde fået tilvendingen endnu. Og hvis man ikke havde tapet sine fødder ordentligt ind, så var der straks vabler. Men hellere vide det nu inden turen, end først at finde ud af det på bjerget, for så er det for sent.