Vel ankommet til Chile

Nå men der er ikke det store at sige om turen ud til Santiago.

Will og jeg mødtes i lufthavnen, checkede ind og fløj til Paris. Vi blev enige om at spise i Paris inden vi skulle flyve videre til Santiago. Men Paris CdG er ikke den lufthavn i verden der har det største udvalg i restauranter. Så det blev kun til noget kedeligt microbølgeovnsopvarmet lasagne.
Rytz og familien kom med det sene fly fra København og vi fløj så sammen til Santiago.
Det var ikke den bedste lur jeg fik i flyet men jeg var alligevel forholdsvis frisk da vi landede ca. 30 min. senere end planlagt.

Karsten havde taget hele familien med ud til lufthavnene for at tage imod os. Det var lidt af en positiv overraskelse. Så vi fik alle hilst på hinanden og gik så ned for at få udleveret de lejede biler. Efter en hel del papirarbejde lykkes det endelig at få dem udleveret og komme afsted mod hotellet.
Da vi var kommet på plads på vores værelse, gik vi ud for at få noget at spise og få hævet nogle penge. Og så var det som om at alt energi faldt ud af kroppen lige der. Så det blev ikke til så meget mere den dag. Nå jo, der blev da lige tid til et par flasker vin på hotellet.

Dagen efter tog vi alle ind mod byen hvor vi fik købt taletidskort så vi kunne kommunikere uden de store omkostninger. Derefter tog vi en tur op i Sydamerikas højeste bygning, Sky Constanera. Derfra var der en fantastisk udsigt over hele byen og bjergene. Tårnet er kun 4 år gammelt men jeg kan ikke huske at de byggede på det da jeg var her for første gang for 7 år siden.
Frokosten blev indtaget i et lille hyggeligt kvarter tættere på centrum og efter det var der lidt sight seeing med Plaza de Amas og parlamentsbygningen som hovedtema inden vi tog metroen tilbage til hotellet.

Næste update bliver om turen ud til kysten hvor vi skal være i de næste 6 dage.